norske hører til Mellemøsten Skandinaviske gruppe af den Germanske gren af den Indoeuropæiske sprog familie (Forståeligt). Det er nært beslægtet med svensk og dansk. De tre sprog udviklede sig fra oldnordisk, som blev talt i områderne
Skandinavien, der nu er Norge, Danmark og Sverige., Den dag i dag kan danskere, nordmænd og svenskere kommunikere med hinanden, selvom nordmænd har en tendens til at forstå dansk og svensk lettere, end danskere og svenskere kan forstå Norsk. På trods af den høje grad af gensidig forståelighed ville det forkert at kalde dem dialekter, fordi Danskere, Nordmænd og Svenskere se disse sprog som standardiserede officielle sprog i deres lande med separate normer for at tale og at skrive.
Status
norsk er det officielle sprog i Norge, hvor det tales af 4,640,000 mennesker (Forståeligt). Det tales også i USA, Canada og Sverige. Der er 4,741,780 højttalere af norsk over hele verden.
dialekter/Sorter
Norsk har to officielle standardiserede talte og skriftlige Sorter. De to sorter bruges i den offentlige administration, religiøse tjenester og i medierne. Aviser, magasiner og bøger udgives i begge sorter, der har gennemgået en række reformer gennem det 20.århundrede. En bevægelse til at fusionere dem i en standard var ikke vellykket.,
-
- Bokmål (‘bogsprog’)
nordmænd lærte at skrive dansk under fire århundreder af herredømme af Danmark (ca. 1380-1814). Deres talesprog udviklede sig imidlertid uafhængigt langs forskellige linjer. Efter at nordmændene vandt deres uafhængighed fra Danmark, blev de efterladt med et standardiseret talesprog, som, selvom skrevet som dansk, adskiller sig fra det i sit lydsystem og ordforråd. Dette sprog er kendt i dag som Bokmål. Bokmål er det skrevne sprog, der bruges af et stort flertal af nordmænd., Det er baseret på de østlige og vestlige sorter af norsk. De fleste norske skolebørn undervises i Bokmål. - Nynorsk (‘ny norsk’)
Nynorsk blev oprettet som et skriftligt sprog af sprogforskeren Ivar Aasen i midten af det 19.århundrede. Det er primært baseret på dialekterne i de vestlige og centrale landdistrikter. Nynorsk havde gennemgået flere reformer, og i dag modtager omkring 15% af norske skolebørn deres uddannelse i den.,
- Bokmål (‘bogsprog’)
Bokmål og Nynorsk adskiller sig i mange tilfælde fra hinanden hvad angår deres grammatik, ordforråd og udtale. Begge skriftlige sorter er ikke korreated med hverken geografi eller med de talte dialekter.,
hertil kommer, at norsk har mange lokale dialekter, som er normalt opdelt i fire store grupper:
-
- North (Nordnorsk)
- Central (Trøndnorsk)
- Vest (Vestnorsk)
- Øst (Østnorsk)
Struktur
Sound system
lyd system af norsk, Bokmål har mange ligheder med de svenske og danske. Der er mange forskelle i udtalen blandt de forskellige dialekter af norsk. Beskrivelsen nedenfor er baseret på norsk Bokmål.,
vokaler
Bokmål har en fortegnelse over ni lange og ni korte vokaler med en vis variation blandt dialekterne. Vokallængde gør en forskel i ordbetydning, F ta tak med et langt middel ‘tag’, mens takk med et kort betyder ‘Tak’. Derudover er der tre diftonger/ oi/,/ ei/,/au/. I tabellen nedenfor er længden angivet med et kolon efter vokalen. Afrundede vokaler er produceret med fremspringende læber.,Unrounded
Consonants
The consonant system of Norwegian differs considerably from dialect to dialect., Voiced konsonanter bliver voiceless i slutningen af ord, F is, tag ‘dag’ udtales som .,td>
/ʈ, ɖ, ʂ, ɳ, ɭ, ɽ/ are retroflex consonants pronounced with the tongue curled so that its back touches the roof of the mouth., De fleste dialekter i det østlige og centrale Norge bruger retrofle. – konsonanterne. De fleste vestlige og nordlige dialekter har dem ikke.
/ʃ/ = sh i butikken
/ç/ er tæt på ch i tysk udtale af Ich ‘jeg’
/n/ = ng i sang
/ʋ/ har noget tilsvarende i engelsk
/X/ har ikke noget tilsvarende i engelsk
/ʁ/ har ikke tilsvarende på engelsk
Stress
Stress i indfødte norske ord, der normalt falder på den første stavelse. Låneord kan have andre stressmønstre.,
Pitch accent
i de fleste former for norsk og svensk er pitchforskelle regelmæssigt forbundet med primær stress. Forskellen er signifikant i polysyllabiske ord. Der er betydelige variationer i tonehøjde accent blandt dialekter, og nogle sorter af norsk har nu mistet tonal accent opposition helt.
grammatik
Norsk grammatik ligner grammatikken i andre germanske sprog. På grund af manglen på en enkelt standard varierer reglerne imidlertid fra et dialektområde til et andet.,
navneord, tillægsord og pronomen
køn og antal er sammenfaldende til en ende.
-
- i Bokmål er maskuline og feminine fusioneret til et fælles køn med det maskuline. Den feminine bevares i Nynorsk. Køn er præget af ledsagende modifikatorer og referentielle pronomen, og af flertalsformerne, f.Bokmål: dag ‘DAG’ — DAG ‘dage’, Nynorsk: dag — dagar.
- Der er to tal: ental og flertal.,
- de bestemte og ubestemte artikler stemmer overens med navneordet i køn og antal i entallet, f.eks. Bokmål: en dag, Nynorsk: ein dag ‘en dag’; Bokmål: dagen ‘dagen’, Nynorsk: dagene ‘dagene’.
- Der er ingen case markeringer, bortset fra de besiddende-s, f.eks.
- adjektiver har ingen sagslutninger, men er markeret for definition, køn og nummer.
- det pronominale system ligner meget engelsk. Imidlertid, der er en sondring mellem den uformelle 2.person ental du, og den formelle de.,
verb
det norske verb-system har følgende grundlæggende egenskaber:
-
- verb er ikke markeret for person eller nummer.
- Verbs kan være svage eller stærke. Svage verb tilføjer slutninger til roden af verbet for at danne preterit. Stærke verb gennemgår en vokalændring i roden, ofte uden ende tilføjet. Der er 7 klasser af stærke verb.
- Den perfekte og pluperfect tider er dannet med den hjælpeansatte har ‘har’, fx, har sett “har set”, hadde sett “havde set’.,
- Der er tre stemninger: vejledende, bydende og konjunktiv.
- Der er tre stemmer: aktiv, mellem og passiv.
ordrækkefølge
den normale ordrækkefølge i deklarative sætninger er Subject-Verb-Object. I spørgsmål er ordren Verb-emne-objekt.
ordforråd
de fleste norske ord er af almindelig germansk bestand suppleret med lån. Norsk har lånt fra tysk (især plattysk), fransk og engelsk. Meget af den videnskabelige terminologi har græske og latinske rødder., Words are frequently formed by compounding native elements, e.g., verdemserkæringene ‘universal declaration’. This, as you can see, can result in very long words.
| Hello, good day | Hallo, god dag |
| Good bye | Farvel, ha det bra, ha det |
| Thank you., | Takk |
| Please | Vær så snill |
| Excuse me | Unnskyld |
| Yes | Ja |
| No | Nei |
| Man | Menneske |
| Woman | Kvinne |
Norwegian numerals 1-10.,00d5b”>
Writing
The oldest records of Norwegian are runic (Futhark) inscriptions dating back to the 9th century., Omkring 1030 kom kristendommen til Norge med det latinske alfabet. Norske manuskripter i det nye alfabet begyndte at dukke op omkring et århundrede senere.
Norsk bruger standard 26 bogstaver i det latinske alfabet plus tre yderligere vokaler æ, ø, å, som er angivet i slutningen af alfabetet. Bogstaverne c,.,., and og z bruges næsten udelukkende i lån og udenlandske navne. Der er 9 vokaler og 20 konsonanter. Det samme alfabet bruges til at skrive dansk.,td>
Tag et kig på teksten i Artikel 1 i verdenserklæringen om Menneskerettigheder i Bokmål og Nynorsk.,
Bokmål
menneskerettighedserklæring
artikel 1.
alle mennesker er født frie og med samme menneskelige værdighed og Menneskerettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og bør handle mod hinanden i broderskabets ånd.
engelsk
Den Internationale sætning om folk ettane
artikel 1.ethvert menneske er født til frihed og med lige menneskelig værdighed og Menneskerettigheder. De har sund fornuft og sund fornuft og vil leve med hinanden som brødre.,
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
artikel 1
alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og bør handle mod hinanden i en ånd af broderskab.
vidste du det?
engelsk har lånt nogle ord fra norsk. Nedenfor er et par af dem.,