(2) ikke er i overensstemmelse . . . men bliv forvandlet.– Her er englænderne noget vildledende. Det ville naturligvis få os til at forvente et lignende spil på ord på græsk. Men det er ikke sådan; der er faktisk en klar sondring mellem de to forskellige anvendte ord. Det er forskellen mellem en passiv overensstemmelse eller forklædning og en grundig indre assimilering., Den kristne må ikke efterligne nutidens Flygtige mode, men blive fuldstændig forvandlet i betragtning af den højere væremåde, i nøje overensstemmelse med Guds vilje, som han har valgt.
denne verden.– Ikke her det samme ord som det, der bruges, f.eks. i 1 Joh 2:15-17, men et andet, der snarere betyder verdens tilstand, som den eksisterede ved Kristi komme, i modsætning til den nyligt indviede messianske regeringstid., “At blive lig med denne verden” er at handle som andre mennesker gør, hedninger, der ikke kender Gud; i modsætning hertil formaner apostelen sine læsere til at gennemgå den totale forandring, der vil bringe dem mere i overensstemmelse med Guds vilje.
ved fornyelse af dit sind.– “Sindet” (dvs.de mentale evner, fornuft eller forståelse) er i sig selv neutral. Når det bliver informeret af et ondt princip, bliver det et instrument for ondt; når det bliver informeret af Ånden, er det et instrument for godt. Det udfører processen med diskrimination mellem godt og ondt, og leverer således dataene til samvittigheden., “Sindet” her er ikke helt identisk med det, vi nu mener med “samvittighed”; det er så at sige den rationelle del af samvittigheden, som den moralske kvalitet skal overlejres til. Det” fornyede sind “eller det sind, der handler under Åndens indflydelse, kommer meget tæt på” samvittighed ” i den forstand, hvori ordet bruges af biskop Butler.
Hvad er så god, og acceptabel, og perfekt, Guds vilje.– “Guds vilje” er her, ikke den guddommelige egenskab af vilje, men den ting, der er villet af Gud, den rigtige handling., Skal vi tage adjektiverne “gode og acceptable og perfekte” (med den autoriserede version), som i overensstemmelse med denne sætning, eller er de snarere i apposition til det, “for at vi kan bevise Guds vilje, det, der er godt og acceptabelt og perfekt”? De fleste af kommentatorerne foretrækker denne sidste måde at tage passagen på, men det er ikke helt klart, at førstnævnte er umuligt, “det gode, acceptabelt, og perfekt ting, eller handlemåde, som Gud vil.””Acceptabelt,” det vil sige, til Gud selv.
vers 2., – Og ikke være i overensstemmelse med (og ikke, der er formet efter; verbet er συσχηματίζεσθαι denne verden, men vorder forvandlede (verbet her er μεταμορφοῦσθαι) ved sindets fornyelse, så i kan bevise (eller fornemmer) hvad er Guds villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. (Så snarere end som i den autoriserede Version; epithets acceptable og perfekte ikke er korrekt anvendelige til Guds vilje; og oversættelsen givet ovenfor er tæt på originalen.,) Det er et spørgsmål ikke har betydning for fortolkning, at det gamle myndigheder forlade det usikkert, om verber i begyndelsen af dette vers bør læses som medfører (συσχηματίζεσθε og μεταμορφοῦσθε) eller som navnemåde (συσχηματίζεσθαι og μεταμορφοῦσθαι). I sidstnævnte tilfælde afhænger de, med π…… in in i ver. 1, På π…….. Betydningen forbliver upåvirket. Med hensyn til selve ordene er Meyers påstand om, at de kun står i kontrast gennem præpositionerne, uden nogen forskel i mening i stem-ordene, helt sikkert forkert. St., Paulus er ikke i vane af at variere sit udtryk uden en mening, og han kunne have skrevet μετασχηματίζεσθε (jf. 1 Kor 4:6; 2 Kor 11:13, 14; Filipperbrevet 3:21) i stedet for μεταμορφοῦσθε eller συμμορφοῦσθε (jf. Filipperbrevet 3:10) i stedet for συσχηματίζεσθε. Og der er en væsentlig forskel mellem de sanser, hvor σ and and and and Og and and and and may kan anvendes. Førstnævnte betegner ydre mode, som kan være flygtig, og tilhører ulykke og omstændighed; sidstnævnte bruges til at udtrykke væsentlig form, i kraft af hvilken en ting er, hvad det er; jf., Filipperne 3: 21, og også (selvom Meyer benægter enhver forskel her) Filipperne 2:6, 7. Apostlen advarer sine læsere om ikke at følge den nuværende verdens mode, som både er falsk og flygtig, på deres livsførelse (Sml. 1 Korinther 7:31, Παράγει γὰρ bemærk at σχῆμα τοῦ κόσμου τούτου), men for at gennemgå en sådan ændring af væsentlige form, som er til hinder for, at de gør det. Hvis de bliver with with with with with with with with with Med Kristus (jf . Romerne 8: 29), vil verdens mode ikke påvirke dem., Sætningen “denne verden” eller “alder”(τῷ αἰῶνι τούτῳ, kan forstås med reference til den rabbinske inddeling af tiden i αἰὼν οῦτος, og αἰὼν μέλλων, eller ἐρχόμενος; sidstnævnte angiver en alder af Messias. Det Ny Testamente forfattere synes at betragte sig selv som stadig i den tidligere, selv om dem det er bestrålet af bjælker fra sidstnævnte, som allerede var gået op i Kristus, men ikke at blive fuldt ud realiseret indtil π….. (((se note på Hebræerne 1:2)., Transformationen her tales om består i fornyelse af sindet (τ.ν ν)))), som betegner forståelse eller tænkning magt, betragtes som til sin moralske aktivitet. Og Kristen fornyelse giver ikke kun viljen og kraften til at gøre Guds vilje, men også intelligens til at skelne den. Dermed følger εἰς bemærk at δοκιμάζειν ὑμᾶς, osv. (jf. Efeserne 4:17, 23; 1 Timoteus 6:5; 2 Timoteus 3: 8; og også over. 1:28, hvor Jøderne blev siges at have givet op, i dommen, εἰς ἀδόκιμον νοῦν, når ἀδόκιμον kan muligvis betyde, undiscerning. Se note om denne passage)., Det bemærkes endelig, at den nuværende tider af verberne συσχηματίζεσθε og μεταμορφοῦσθε, i modsætning til den tidligere aorist παραστῆσαι, intime progressive vaner. Den fuldkomne kristne karakter er ikke dannet på conversionn gang på omvendelse (af Filipperne 3:12, Se seq.; se også forrige bemærkning om Romerbrevet 6: 13, med henvisning til π and.and and and and and and and and Og and and and and and and and))))). Indtil videre har Formaningen været generel. Apostlen går nu til bestemte retninger; og først (vers. 3-9) om brugen af gaver.
parallelle Kommentarer …,
må ikke være i overensstemmelse
((.. ((((((((((syschmatimatitheesthe)
udsagnsord – nuværende imperativ midten eller passiv – 2. Person flertal
Strong græske 4964: at overholde. Fra sol og et derivat af skema; til mode ens, dvs. i overensstemmelse med det samme mønster.
til dette
τ. ((((tout))
Demonstrative pronomen – Dativ maskulin ental
Strongs græske 3778: dette; han, hun, det.,
Verden,
α ((((ainini)
navneord – Dativ maskulin ental
Strongs græske 165: fra det samme som aei; korrekt, en alder; i forlængelse, evighed; implicit verden; specielt en messiansk periode.
men
but. (((alla)
Konjunktion
Strong ‘ s Greek 235: men undtagen dog. Kastrat flertal af alloer; korrekt, andre ting, dvs. kontrariwiseise.
omdannes
μεταμορφοῦσθε (metamorphousthe)
Verbum – i dag Bydende nødvendigt, Midten eller Passiv – 2. Person Pluralis
Stærk og græske 3339: At omdanne, transfigure. Fra meta og morphoo; at transformere.,
af
τ ((T ()
artikel – Dativ feminin ental
Strong ‘ s Greek 3588: den, den bestemte artikel. Herunder den feminine han, og kastrat til i alle deres bøjninger; den bestemte artikel; den.
forny
((.. ((((((((anakainseisei)
Navneord – Dativ feminin ental
Strongs græske 342: fornyelse; en fornyelse eller forandring af hjerte og liv. Fra anakainoo; renovering.
af
τ (((tou)
artikel – genitiv maskulin ental
Strong ‘ s Greek 3588: den, den bestemte artikel. Herunder den feminine han, og kastrat til i alle deres bøjninger; den bestemte artikel; den.,
sind.
ν ((((noos)
Navneord – genitiv maskulin ental
Strongs græske 3563: sandsynligvis fra bunden af ginosko; intellektet, dvs.sind; implicit, betydning.
derefter
ε (((eis)
Preposition
Strong ‘ s Greek 1519: en primær preposition; til eller ind, af sted, tid eller formål; også i adverbielle sætninger.
Du
you ((((hymas)
personlig / besiddende pronomen – Akkusativ 2.Person flertal
Strongs græske 4771: din. Personens pronomen af den anden person ental; du.,
vil være i stand til at skelne
δ ((((((((((dokima .ein)
Verb – nuværende infinitiv Aktiv
Strongs græske 1381: fra dokimos; at teste; implicit at godkende.
hvad
τ ((ti)
Forhør / Ubestemt pronomen – nominativ kastrat ental
Strong ‘ s Greek 5101: hvem, hvilken, Hvad, hvorfor. Sandsynligvis eftertrykkeligt af tis; et forhørligt pronomen, hvem, hvilken eller hvad.
Den
τ ((to)
artikel – nominativ kastrat ental
Strong ‘ s Greek 3588: den, den bestemte kendeord. Herunder den feminine han, og kastrat til i alle deres bøjninger; den bestemte artikel; den.,
God,
(… (((agathon)
adjektiv – nominativ kastrat ental
Strong ‘s Greek 18: et primært ord;’godt’.
glædeligt,
ε (.. ((((((euareston)
adjektiv – nominativ kastrat ental
Strongs græske 2101: acceptabel, velbehagelig (især til Gud), taknemmelig. Fra eu og arestos; helt behageligt.
og
κ (((kai)
Konjunktion
Strongs græske 2532: og endda også, nemlig.
Perfekt
τ (((((((teleion)
adjektiv – nominativ kastrat ental
Strongs græske 5046: fra telos; komplet; kastrat fuldstændighed.,
vil
θ… (((thelmama)
Navneord – nominativ kastrat ental
Strongs græske 2307: en handling af vilje, vilje; plur: ønsker, ønsker. Fra den forlængede form af ethelo; en bestemmelse, dvs. valg eller hældning.
af Gud.
Gen ((((Theou)
Navneord – genitiv maskulin ental
Strongs græske 2316: en guddom, især den øverste guddommelighed; figurativt, en magistrat; af Hebraisme, meget.,onformed Told Hele Oplevelsen Gammeldags Følge Guds Godt Lære Sind Sind Ny Perfekte Tiltalende til Stede, Bevise, Beviser, Formål Fornyelse Fornyelse Test Forvandlet Godt Glædeligt Verden
i Stand Acceptabel Alder Godkende Smuk Adfærd Ændret sig Fuldstændig i Overensstemmelse Overensstemmelse Told Hele Oplevelsen Gammeldags Følge Guds Godt Lære Sind Sind Ny Perfekte Tiltalende til Stede, Bevise, Beviser, Formål Fornyelse Fornyelse Test Forvandlet Godt Glædeligt Verden
Romerne 12:2 NIV
Romerne 12:2 NLT
Romerne 12:2 ESV
Romerne 12:2 NASB
Romerne 12:2 KJV
Romerne 12:2 BibleApps.,com
Romerne 12:2 Biblia Paralela
Romerne 12:2 kinesisk bibel
Romerne 12:2 fransk bibel
Romerne 12:2 Cly.citater
NT breve: Romerne 12:2 må ikke være i overensstemmelse med denne verden (Rom. Læ)