Som med hjulet, byer og lovkoder ser de tidligste eksempler på skriftlig litteratur ud til at have sin oprindelse i det gamle Mesopotamien. Den sumeriske civilisation udviklede først skrivning omkring 3400 f. kr., da de begyndte at lave markeringer på lertavler i et script kendt som cuneiform. Deres tekster bestod normalt af økonomiske og administrative dokumenter, men i det tredje årtusinde f.kr. kopierede sumeriske skriftkloge også essays, salmer, poesi og myter., To af deres ældste kendte litterære værker er “Kesh Templet Salme” og “Vejledning af Shuruppak,” som begge findes i skriftlige versioner går helt tilbage til omkring 2500 B. C. førstnævnte er en gammel ode til Kesh templet og de guder, der beboede det, mens sidstnævnte er et stykke “visdoms-litteraturen”, der tager form af sagely rådgivning angiveligt overleveret fra den Sumeriske kong Shuruppak til sin søn, Ziusudra. Et af Shuruppaks ordsprog advarer drengen om ikke at ” dømme, når du drikker øl.”En anden formaner at” et kærligt hjerte opretholder en familie; et hadefuldt hjerte ødelægger en familie.,”

Mens Shuruppak s faderlige visdom er en af de ældste eksempler på skriftlige litteratur, historie ældste kendte fiktive historie er nok den “Epic of Gilgamesh,” en mytisk digt, der først dukkede op så tidligt som i det tredje årtusinde B. C. eventyr fyldt fortælling handler om en Sumerisk konge ved navn Gilgamesh, der er beskrevet som værende en tredje mand og to-tredjedele gud. I løbet af tolv ler tabletter værd af tekst, han går på en klassisk heltens rejse, der ser ham dræbe monstre, gnide albuer med guderne og søge efter nøglen til udødelighed—alle med forudsigeligt tragiske resultater., Gilgameshs Epos startede som en serie sumeriske digte og fortællinger fra 2100 f. kr., men den mest komplette version blev skrevet omkring det 12. århundrede f. KR. af babylonierne. Historien blev senere tabt til historien efter 600 F. kr., og det var først i midten af det 19.århundrede, at arkæologer endelig afslørede en kopi nær den irakiske by Mosul. Siden da har lærde hyldet det 4.000 år gamle epos som en grundlæggende tekst i verdenslitteraturen.